VELKOMMEN TIL LANGSOMLAND

Du er kommet hertil enten fordi du har en slow cooker og har hørt om siden fra en ven, eller fordi Google fortalte dig at det var en god ide at besøge mig – og hvis det er tilfældet, så er jeg helt enig med Google.

Ipperbloggen er hjemsted for gode opskrifter på lækker mad i slow cookeren. Fælles for alle opskrifterne, er at de har lav forberedelsestid, som er et krav jeg stiller til mine opskrifter på grund af helbredsproblemer. 

 

De fleste opskrifter vil have en forberedelsestid på mellem 5 og 30 minutter, så det er slut med at slave i køkkenet i timevis for aftensmadens skyld.

En anden fælles ting for opskrifterne, i modsætning til amerikanske opskrifter, er at jeg  ikke bruger dåsesupper, konserveskød og lignende. 

Jeg vil vide hvad der er i min mad – det skal du også.