Oksehaler

Oksehaler er en vinterklassiker i det danske køkken, og de lange haler er den perfekte ingrediens til slow cookeren.

Forberedelsestid: 25 minutter – Tilberedningstid: 8-10 timer på lav varme

Ingredienser:

  • 6-10 stykker hale fra den kødfulde ende.
  • 2 løg, halveret
  • 5 små gulerødder, gerne med skræl
  • 1 dl rødvin
  • 50 gram smør
  • Salt og peber

Vejledning:

Smelt smøret i en gryde. Hvis du har en slow cooked med en indsats der kan bruges på komfuret, kan du med fordel bruge den og spare lidt opvask. Når smørret er stegeklart, lægges løgene ned med skærefladen nedad. Brun dem godt i ca 10 minutter og tag dem op af gryden.

Strø salt og peber på oksehalerne og brun dem på alle sider til de er gyldenbrune. Tag dem op.

Skil løgene ad og kom dem tilbage i gryden. Læg gulerødderne oven på. Tilsæt vinen og lad den simre et par minutter. Hvis din slow cooker ikke kan bruges på komfuret, skal du nu flytte løg, gulerødder og vin over i slow cookeren.

Læg oksehalerne oven på løg og gulerødder. Sæt dem ned lodret og tæt.

Tilbered retten på lav varme i 8-10 timer og server med hjemmelavet kartoffelmos. Gulerødderne kan også serveres og smager dejligt.

0 0 stemmer
Article Rating
Abonner
Få besked
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer