Lækre, møre koteletter i hjemmelavet BBQ sauce med et karry-twist
Forberedelse: 10 min – Tilberedningstid: 4 timer på høj varme (anbefalet) eller 8 timer på lav
Ingredienser:
- 2 spsk olivenolie
- 2/3 dl sirup
- 2/3 dl soya
- 2/3 dl tomatketchup
- 1 tsk stærk, rød karrypasta (jeg bruger A-hoy)
- 1 tsk hvidløgspulver eller 1 solohvidløg, presset
- 1 tsk peber
- 1/2 tsk salt
- 4 nakkekoteletter
Vejledning:
Varm olien på en pande og brun koteletterne i ca 2 minutter på hver side og placer i slow cookeren. Koteletterne skal så vidt muligt ligge i et lag.
Bland resten af ingredienserne og hæld blandingen over koteletterne.
Tilbered retten i 4 timer på høj varme eller 8 timer på lav. Saucen kan jævnes inden servering efter behov og retten serveres med ris og lidt dampet broccoli.