En hel kylling? Hvorfor ikke? Den kan passe sig selv i din slow cooker mens du laver vigtigere ting end at tænke på madlavningen.
Forberedelsestid: 5 minutter – Tilberedningstid: 8 timer på lav varme
Ingredienser:
- 1 hel kylling i god kvalitet
- 1 løg
- 2 spsk olivenolie
- 2 gulerødder
- majsstivelse
- Kyllingeboullion (kan udelades)
- 1 tsk paprika
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk sort peber
Vejledning:
Bland de tørre krydderier sammen. Pensl Kyllingen med olivenolien og gnub krydderiblandingen ind i skindet.
Pil og halver løget, skræl gulerødderne og læg dem i bunden af slow cookeren. Placer kyllingen ovenpå med brystsiden ned.
Tilbered i 8 timer på lav varme.
Løft kyllingen ud af slow cookeren og læg den i et fad. Hvis du er til sprødt skind, kan du med fordel give den en tur i ovnen på 180 grader i 10 minutter.
Kasser løg og gulerødder og put stegevæsken i en lille gryde. Jævn sovsen med mejsstivelsen og server kyllingen med sovs og hjemmelavet kartoffelmos.
Opskriften bå broccoli og blomkål i ostesauce finder du her: http://laurafriis.dk/broccoli-og-blomkaal-i-ostesauce/